Om os - Parnasse

OM OS


PARNASSE (tidligere LYRUMs) er en visionær kunst- & indramningsbutik i hjertet af Aarhus.

På vores værksted i Brabrand indrammer vi stort set al kunst og foto. Det har vi gjort i mange år og vi er gode til det. Vi kan klare nye og moderne rammer, tidløse klassikere, men også gamle, profilerede guld- og sølvrammer. Vi har nemlig indrammet for Aarhusianerne siden 1947. Vi bruger kvalitetsmaterialer og går ikke på kompromis med samlekvaliteten.

I butikken sælger vi også god unikakunst, litografier, foto, keramik og lækre plakater. Vi synes selv vi har fundet nogle gode kunstnere, og for os er det en sport at finde spændende ting som ikke sælges andre steder i området. Vi sætter selv stor pris på god og spændende kunst - og taler gerne om det. Hos Parnasse (tidligere LYRUMs) finder du også indrammet unikakunst til omkring en tusse. Og nej, vi sælger ikke noget vi ikke selv kan lide.

Kom og besøg os!

Mange hilsner Anne Marie og Søren

Log ind

Mistet din adgangskode?

You cannot copy content of this page